Løbecykel 6

Løbecyklen er slet og ret genial! For de allermindste er det en fremragende måde at blive fortrolig med cykling på, og de kan allerede i toårs alderen komme godt af sted på den tohjulet. I denne artikel vil jeg se nærmere på løbecyklen, dens anvendelsesmuligheder, og hvorfor den er den bedste vej til at lære børn at cykle.

Køb rigtig flotte løbecykler her.

De første år på cyklen

Når et barn skal lære at cykle er det balancen der volder problemer. Det med at dreje rundt på pedalerne er en mere eller mindre naturlig bevægelse, som ikke giver børn de store udfordringer. Via trehjulet cykler, mooncars, gocarts og mange andre legeredskaber, har de lært at bruge pedaler og styre at fartøj. Derimod kræver det øvelse og en hvis portion frygtløshed at få cyklen op i så stor fart, at man kan holde balancen.
De fleste børn lærer først at cykle med støttehjul, hvilket gør dem fortrolige med cyklen og dens udstyr. Desværre virker støttehjulene som en sovepude, og ofte hænger børnene til den ene side når de cykler, ligesom de i skarpe sving er forhindret i at lade kroppen følge naturligt med rundt. Deres krop bliver simpelthen programmeret til, ikke at bekymre sig om balancen, for de har hele tiden støttehjulene til at rede dem.

Når barnet nærmer sig 4-5 års alderen er det tid til at fjerne støttehjulene, og så opstår problemerne. Barnet bliver usikkert, og de dårlige vaner det har tillært sig ved hjælp af støttehjulene, viser sig nu at være katastrofale på de første cykelture. Man kan afhjælpe overgangen til at cykle uden støttehjul ved at montere et kosteskaft på cyklen, og så ellers løbe bag sit barn. Det er sjovt i starten, men bliver hurtigt en hindring for at komme ud og bruge cyklerne for alvor.

Den geniale løbecykel

Vil man undgå den hårde overgang fra støttehjul til to hjul, er der heldigvis en løsning: Løbecyklen.

Ideen bag løbecyklen (der også kaldes balancecyklen) er, at barnet hele tiden føler sig trygt samtidig med at det lære at holde balancen på en cykel. I stedet for pedaler bruger barnet sine fødder til at få fart på løbecyklen. På den måde har barnet i starten hele tiden kontakt med jorden, og føler sig derfor tryg og sikker på sin løbecykel.

Efterhånden som barnet bliver fortrolig med sin løbecykel, vil det helt automatisk begynde at løfte begge ben fra jorden på samme tid. Uden at tænke over det, har barnet nu lært at holde balancen på en tohjulet cykel, og den viden kan nemt flyttes fra en løbecykel til en rigtig cykel med pedaler.

Allerede som toårig kan barnet begynde at bruge en løbecykel, og når det nærmer sig fireårs alderen er det parat til at sætte sig op på en rigtig cykel, vel at mærke uden støttehjul.

En rigtig stor fordel ved løbecyklen er, at barnet meget hurtigt kan få rigtig god fart på cyklen. Så holder du meget af at gå tur med dit barn, men har de små ben svært ved at følge med, er løbecyklen vejen frem. Barnet har fuld kontrol over en løbecykel og så længe det holder sig på fortovet er det lige så sikkert i trafikken som at gå.

Selv om en løbecykel er sikker, og barnet meget sjældent falder, er det stadig en rigtig god ide at give barnet cykelhjelm på.

Forskellige løbecykler

Der findes efterhånden en del løbecykler på markedet, og de kan fås til en meget rimelig penge. Som med almindelige cykler gælder det, at man skal prøve flere forskellige cykler inden man beslutter sig, for det er vigtigt at barnet er glad for sin løbecykel, og at løbecyklen passer godt til barnet.

Pucky løbecykel

Pucky løbecykelFor omkring 500 kroner kan man få en rigtig god løbecykel, som sagtens kan holde til mere end et barn. Cyklen er nem at indstille i højden, og barnet sidder rigtig godt i sadlen. Samtidig har Pucky løbecyklen faste hjul uden luft, så de kan ikke punktere.

Pucky løbecyklen fås i flere forskellige farver, og ekstraudstyr som for eksempel støtteben kan købes separat.

Løbecykel i træ

Løbecykel i træDer findes en del producenter der tilbyder løbecykler i træ, som for eksempel Bambino Bike. På en Bambino Bike løbecykel er det ikke muligt at justere styrets højde, til gengæld kan sædehøjden justeres fra 28-40 cm.

Om man bryder sig om en træcykel eller ej er en smagssag. Barnet skal nok komme frem uanset hvad materiale løbecyklen er lavet af. Dog skal du være opmærksom på, at en træcykel ikke har det så godt med at stå udendørs i længere perioder.

BMW løbecykel

BMW LøbecykelSkal det være lidt anderledes, er en BMW løbecykel måske det rigtige valg. Prisen er 259 euro og altså en del over de traditionelle løbecykler. Det smarte ved BMWs løbecykel er, at når barnet er klar til en rigtig cykel, kan man eftermontere kæde og pedaler på løbecyklen.

Winther løbecykel

Winther producere naturligvis også en løbecykel, og lige som Pucky løbecyklen fås den i flere farver. Kvaliteten er rigtig godt, og indstillingsmulighederne er som de skal være. Winther løbecyklen kan fås til omkring 600 kroner, og i flere forskellige farver.

Winther løbecykelEn ting man skal være opmærksom på er, at styret sidder meget højt på Winthers løbecykel. Det er derfor vigtigt at barnet har mulighed for at prøve cyklen for at se, om det føler sig sikkert med det lidt voldsomme styr.

Til sidst vil jeg bare sige, at har dit barn ikke allerede en løbecykel, kan jeg på det varmeste anbefale at du køber en. Hellere i dag end i morgen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (3 votes cast)
Løbecykel, 7.0 out of 10 based on 3 ratings

6 thoughts on “Løbecykel

  1. Svar Henriette Andersen jan 2, 2011 21:22

    Deler ubetinget jeres begejstring for løbecykler.
    Jeg har selv tre børn og de er alle startet med at løre at cykle på en løbecykel, og de har været vilde med det.
    Mit første barn er en pige, og hun fik en løbecykel i træ. Den holdt ikke særlig godt, og blev hurtigt ledløs.Mine to næste børn som begge er drenge fik en Pucky cykel, og den har vi været super glade for. Kan varm anbefale Pucky løbecyklen.
    Varme hilsner Henriette

  2. Svar claus hovendal jan 15, 2011 15:13

    Hvorfor beskriver man ikke i omtalen af de enkelte cyler betydningen af at der er håndbremse og om der både er håndbremse og fodbremse på BMW cyklen. Hvis det er meningen artiklen skal være informativ hører så vigtige aspekter med.

  3. Svar Søren jan 15, 2011 19:53

    Hej Claus,
    Det er kun BMW cyklen der er bestykket med bremser, og det kun fordi den også kan anvendes som ‘almindelig’ cykel. De øvrige løbecykler har ikke bremser, og det er heller ikke nødvendigt. Børnene bruger deres fødder til at komme frem med, og til at bremse med.
    Mine erfaringer siger mig, at 2-3 årige børn ikke kan finde ud af at benytte en håndbremse, så den vil ikke give mening på en løbecykel.

  4. Pingback: Tak for 2011

  5. Pingback: Test af Yedoo løbecykel - Et løbehjul til voksne

  6. Svar Martin Olsen dec 10, 2015 15:11

    Siden denne artikel er skrevet er der sket MEGA meget på løbecykel markedet. Det er væltet ind med løbecykel varianter udover PUKY. Vi har blandt andet selv taget mærker som STORM, TWISTER, VELO, STAR og mange mange flere ind. Det kunne måske være relevant at få vist et par af disse her ?

    Til svaret om håndbremser: Så er det min erfaring at håndbremser på de små løbecykler er overflødige. Børn kan simpelthen ikke finde ud af at bruge dem. De vil altid vælge at bruge benene fremfor hænderne til at stoppe. Når det er sagt, så er de relevante på de løbecykler som egner sig til de lidt større børn. Og også på løbecykler med lufthjul – hvor farten trods alt kommet noget højere op.

Kommenter Henriette Andersen Fortryd svar