BMI – En ufed målemetode

I 1899 opfandt den belgiske videnskabsmand Adolphe Quetelet begrebet Body Mass Index (BMI) i et forsøg på at sætte en standard for normalvægten i en befolkningsgruppe beregnet ud fra vægt og højde.

Siden er BMI blevet brugt, og misbrugt til at klassificere folk som overvægtige, undervægtige og fede. Og oftest bliver BMI brugt fuldstændig ukritisk til at sætte mennesker i en bestemt bås, uden at kigge på alle de andre faktorer der gør om ens vægt er passende eller ej.

Hvis vi går tilbage til Adolphe Quetelet så var det da også normalvægten i en hel befolkningsgruppe han var ude efter, og ikke vægten af det enkelte menneske. BMI er formegentlig et ganske godt redskab til at kigge på en hel befolkningsgruppe på, og til at sammenligne forskellige befolkningsgrupper med. Men at gå ind og benytte BMI på det enkelte menneske har aldrig været meningen, og er derfor en kæmpe misforståelse som har sneget sig ind i vores samfund.

Selve formlen for BMI er ganske enkel: BMI = vægt i kg / højde i m i anden

Det der ikke er så simpelt, og som BMI ikke siger noget om, er hvad dit personlige BMI bør være. For er det godt at have et BMI på 22, eller hvad med et BMI på 27, er det bedre eller være? Som allerede nævnt kan BMI ikke bruges til at vurdere det enkelte menneske, men udelukkende en hel befolkningsgruppe. Og derfor er det en kæmpe fejl når det danske sundhedssystem så ukritisk benytter BMI som målemetoder for om vi er overvægtige eller ej.

I denne tabel kan du se, hvordan man (mis)bruger BMI til at bestemme om en persons vægt er passende eller ej

 

Klassifikation BMI min. BMI max.
Stærkt undervægtig 0 16,0
Undervægtig 16,1 18,5
Normal 18,6 24,9
Overvægtig 25 29,9
Stærkt overvægtig 30 99

 

Arnold SchwarzeneggerDa dette billede blev taget af Arnold Schwarzenegger havde han et BMI på over 30 (1,88 meter høj og en vægt på 108 kilo), og var altså ifølge den gængse opfattelse stærkt overvægtig. Der er nok ikke mange der vil påstå at stærkt overvægtig er den rette beskrivelse af den krop som Arnold har trænet på og med i mange år, og det er et ganske godt eksempel på, at BMI er ganske misvisende.

Men også mere normale mennesker rammes af denne meget forsimplede tilgang til højde og vægt. Blandt andet har race en indflydelse på hvordan ens forhold mellem vægt og højde er. Tag for eksempel og kig på kropsbygningen af en kineser og en italiener. De er begge lavere end os nordboer, men hvor kineseren typisk er slankt bygget, vil italieneren være mere firskåren. Dette vil ifølge BMI betyde at italieneren er federe end kineseren, hvilket åbenlyst er noget sludder.

Når der i disse år er så meget fokus på BMI skyldes det at vi alle i den vestlige verden bliver tykkere og tykkere. Det er ikke nogen hemmelighed at overvægt er ved at udvikle sig til en form for epidemi, der trække en lang række følgesygdomme med sig. De såkaldte livstilssygdomme.

Desværre er BMI ikke det rigtige værktøj til at finde frem til de mennesker der har en forhøjet risiko for blandt andet hjerte-karsygdomme. Faktisk viser undersøgelser, at personer med en BMI mellem 20 og 25 har højere risiko for hjerte-karsygdomme end personer med et BMI mellem 25 og 30. En af forklaringerne på dette fænomen er, at mennesker med et BMI i slutningen af 20’erne oftest har en større muskelmasse end de mere slanke mennesker. Derimod er der mange slanke mennesker som umiddelbart virker sunde og raske, men som uden at vide det har for meget fedt omkring de indre organer. Og det er den farligste form for fedt.

Når nu BMI ikke kan benyttes som målemetode for om en person er overvægtig eller ej, findes der heldigvis andre alternativer.

Den bedste måde hvormed man hurtigt og let kan afgøre om en person er overvægtig eller ej, er ved at foretage en fedtprocentmåling. Fedtprocenten er en rigtig god indikator for, om en person har for meget fedt på kroppen eller ej. Største anke ved måling af fedtprocenten er, at den ikke skelner mellem fedt i musklerne, fedt under huden og fedt omkring de indre organer.

Et andet alternativ er at benytte et målebånd og beregne din waist-to-hip ratio (WHR). WHR tager modsat BMI højde for en person kropsbygning og giver derfor et mere nøjagtig tal der fortæller om en persons sundhed. WHR beregnes ved at dividere livviden med hoftebredden. Livviden måles som omkredsen af kroppen ved navlen, og hoftebredden måles som omkredsen ved hoftebenet. For mænd skal WHR ligge under 1,0 og for kvinder skal tallet være under 0,8. Et WHR over disse værdier betyder en øget risiko for livsstilssygdomme og for tidlig død.

Som et lille efterskrift vil jeg blot nævne, at der på baggrund af den megen tvivl der har rejst sig over for BMI, er flere og flere begyndt at flytte grænseværdierne, således at normalområdet for BMI flyttes op mellem 20 og 30.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
BMI – En ufed målemetode, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Søren

Kommentar