Anmeldelse af Odense -> København

Cykelløb Odense KoebenhavnI lørdags blev et af årets største motionscykelløb afviklet, og jeg havde fornøjelsen af at deltage på den korte strækning fra Odense til København. Det er efterhånen 16 år siden jeg sidst cyklede Århus -> København, og jeg havde glædet mig til at se hvordan arrangøren Veggerby Sport og Kultur greb tingene ad.

Alt i alt var det et godt cykelløb med nogle få, men graverende, logistiske udfordringer der skæmmede helhedsindtrykket.

Løbets helt store trækplaster var naturligvis, at det var lykkedes arrangørerne at få afspærret dele af Storebæltsbroen, så vi fik lov til at cykle over den flotte bro. Og den del af løbet forløb perfekt. Turen over broen blev styrret stramt og præcist og selvom der var rigtig mange ryttere på broen på en gang, var der mulighed for at køre i nogenlunde det tempo man ønskede. Lige inden cykelløbet var der desværre sket et trafikuheld på broen, og da dele af broen så blev spærret, betød det lange køer for de biler der skulle køre over broen fra Fyn til Sjælland. Der har efterfølgende været skrevet nogle negative artikler i aviserne, og selv vores transportminister har udtalt sig om situationen. I min optik er det en flok vrøvlehoveder der ikke forstår at glæde sig over en stor motionsbegivenhed i Danmark. Arrangørerne kan efter min mening ikke klandres for de gener bilisterne har måtte udhold, og som cykelløb foregik turen over bæltet rigtig godt.

Ruten

Hvor er der dog få cykelstier i Danmark! Vi bryster os af at være en cykelnation, og alligevel har vi så mange kilometer landevej uden cykelstier. Det er bare ikke godt nok.

Som sagt så startede jeg i Odense, og vi kom forholdsvist hurtigt ud af målområdet og ud på selve ruten. Den var alt i alt ganske fint lagt og så vidt det var muligt blev de helt store landeveje undgået.

Der var flot skiltning langs hele ruten, og alle steder hvor der var behov for det, stod der frivillige med orange flag og dirigerede os i den rigtige retning. Jeg cykler uden GPS og var alligevel aldrig usikker på hvilken vej jeg skulle cykle.

Ud over Storebæltsbroen var der ikke rigtig nogle skrappe stigninger på ruten fra Odense til København. Dog fik vi fornøjelsen af Smedebakken lige inden depotet i Tybjerg, så lidt stigning var der da på turen.

Målområdet ved DGI byen var sat stort op. Storskærm, boder, musik og masser af liv skabte en flot ramme omkring løbets afslutning. Den sidste kilometer af ruten var spærret helt for biltrafik, og for dem der stadig havde lidt kræfter tilbage, var der mulighed for en god spurt ind mod mål.

Depoterne

Der var fire depoter på ruten mellem Odens og København, og det var mere end rigeligt. Tre depoter kunne også have gjort det, men det stod rytterne frit for, at springe et eller flere depoter over.

Depotet ved Korsør var det der fungerede bedst. Opfyldning af vand fungerede problemfrit og der var fin adgang til toiletter og mad.

Depoterne ved Sørbyhallen og Tybjerg fungerede mindre godt, og specielt depotet ved Tybjerg var alt for lille til at rumme de mange ryttere.

Det sidste depot ved Køge var en katastrofe. Jeg skulle bare lige fylde min vandflaske og så ellers se at komme i mål, men det var nemmere sagt en gjort. Én mand med én vandslange uden tryk kæmpede forgæves på at fylde vandflaskerne op. En umuligopgave, og jeg og mange andre gik ganske enkelt forgæves. Der var vidst også en vandhane et sted, men den fandt jeg aldrig.

Fælles for alle depoter var, at der blev serveret rigelige mængder af æblebåde appelsiner og bananer. Det var super godt og fungerede rigtig godt. Der var også mulighed for at få energi drik i sin flaske, lige som der også blev serveret energibarer og chokolade.

Ifølge arrangørernes oversigt skulle der også være blevet serveret pastasalat ved Sørby og røde pølser med brød ved Tybjerg. Jeg så aldrig skyggen af noget der mindede om rigtig mad, og levede derfor af frugt og chokolade. Nu vel, jeg skulle kun cykle de 187 kilometer så for mig var det ikke et problem. Men dem der kom helt fra Århus må virkelig have savnet noget rigtig mad, og det er simpelthen ikke godt nok at depoterne ikke holdt hvad de lovede.

Arrangørerne har efterfølgende undskyldt sig med, at lastbilerne med forsyninger til depoterne sad fast i køen ved Storebælt, og derfor ikke kunne nå at komme frem i tide. Se, det er skæbnens ironi, og utilgiveligt at Veggerby Sport og Kultur ikke kunne forudse kø ved Storebælt når det nu var dem selv der sørgede for at broen blev spæret.

Logistikken

Og det bringer mig videre til at skrive lidt omkring løbets logistik, for det var her hvor Veggerby Sport og Kultur skulle stå deres virkelige prøve, og det var her de dumpede med et hult drøn.

Det hele startede inden vi overhovedet kom på cyklerne i Odense. Jeg var ankommet i god tid, cirka to en halv time før start, og havde håbet på en rolig optakt til løbet hvor jeg kunne få ro på kroppen og komme af sted i ro og mag. Efter at have stået i kø for at få udleveret mit startnummer i halvanden time, begyndte jeg at blive lidt panisk. Og det var simpelthen en katastrofe at udleveringen af startnumre skulle tage så lang tid. Jeg ved ikke hvad arrangørerne havde tænkt, men det var simpelthen ikke godt nok. Måske de kunne bruge et par korner på porto næste år, og så sende startnumre og chip med posten. Det ville gøre det hele meget bedre.

På grund af balladen omkring startnumrene blev starten fra Odense udsat i en halv time, og alt blev meget febrilsk og kaotisk. Ikke nogen god start på et cykelløb.

Som jeg allerede har skrevet var logistikken omkring depoterne heller ikke god, og det med køen på broen er altså en vattet undskyldning. Der findes vel også røde pølser med brød på Sjælland?

De logistiske kvababbelser kulminerede omkring transporten af tasker. Ganske fint var det muligt at få transporteret en taske fra Odense til København, med skiftetøj og den slagt. Afleveringen af taskerne foregik fint, og alt blev lagt i nogle store papkasser sorteret efter startnummer.

Jeg var i mål lidt før otte om aftenen og først lidt over ni kom min bagage frem til DGI byen. Den havde, som så meget andet, siddet fast i køen over Storebælt. Der var rigtig mange sure miner i den gymnastiksal hvor alle stod og ventede på deres tasker, og bare gerne ville hjem. En bekendt måtte vente helt til klokken elleve om aften før han kunne få sin bagage, og så havde han altså siddet i hallen i fire stive timer – Det er bare ikke godt nok!

Vejret

Perfekt! Slet og ret perfekt. Ikke for varmt, ikke for koldt, lidt sol og medvind skabte fantastiske rammer omkring løbet. Og med lidt sol fra oven blev turen over Storebælt lige så fantastisk som jeg havde drømt om.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Søren

Kommentar