Frit lejde til dopingsyndere 1

Lance gjorde det, Bjarne gjorde det, Rolf gjorder det, Tyler gjorde det, og mon ikke også Miguel gjorder det.

I 1998 røg Festina holdet ud af Tour de France, og en af sportshistoriens største skandaler blev transmitteret direkte ud i vore stuer. Her kunne vi måbende følge med i Bjarne Riis’ forhandlinger med Tour ledelsen, medens resten af feltet lavede sit down strejker. Siden 1998 har man ikke kunne tale om cykelsport uden også at tale om doping. Og rytter for rytter har stået frem og mere eller mindre frivilligt indrømmet deres dopingmisbrug. Det er blevet til et orkestreret tv-show hvor ryttere, bagmænd, læger og sponsorer kæmper for at rense netop deres eget eftermæle, uden at tænke på cykelsportens fremtid. Toppunktet (eller lavpunktet om man vil) var Lance Amstrongs iscenesatte interview med Oprah Winfrey, der på pinligste vis markerede hvor langt ude tidligere tiders rytter har været, og stadig er.

Jeg tror jeg taler på alles vegne når jeg siger, at vi er rigtig trætte af at høre tidligere topryttere tilstå deres dopingmisbrug. At indrømme dopingmisbrug har udviklet sig til en industri i industrien. I skyggen af alle de store koryfæer der angrer deres syndere, står de unge talentfulde cykelryttere, som gerne vil en ren og god sport. Lad de unge komme frem og skabe nogle gode rammer for en (forholdsvis) ren og retfærdig cykelsport.

Doping er kommet for at blive, og selv om blodpasset er et rigtigt og godt skridt i den rigtige retning, vil der altid være sportsudøvere der benytter sig af ulovlige metoder til at øge deres præstationer. Sådan er det nu, og sådan har det altid været. Men det er min overbevisning, at den systematiserede doping vi første gang så med Festina holdet er fortid i cykelsporten. Fremtidige dopingsyndere vil ikke være en del af et kollektivt bedrag, men i stedet individualister der forsøger at springe over hvor gærdet er lavest. De vil ikke længere nyde godt af sportsdirektører og holdlæger der systematisk pumper dem fulde af ulovlige medikamenter, og de vil hele tiden kunne mærke deres sponsorer puste dem tungt i nakken.

Cykling er en ekstremsport, hvor både motionister og professionelle kører på grænsen for deres mentale og fysiske ydeevne. En cykelrytter presser sig selv til det yderste, og vil gøre alt for at blive endnu bedre. Det er det der er så fascinerende ved cykelsport, men også det der er uforståeligt for folk uden for sporten, der rynker på næsen af de gale mennesker der fræser op og ned af bakkerne i Frankrig. Fremtidens ryttere vil fortsætte kampen om at stå øverst på podiet, og de vil blive ved med at søge nye midler og metoder til at blive bedre end konkurrenterne. Udstyrsproducenterne vil blive ved med at høvle gram af cyklerne, og rytterne vil træne deres kroppe til perfektion. De vil eksperimentere med bagepulver, næsespray og alskens naturmedicin og de vil søge grænserne for det tilladte.

Frit lejde

For mig at se, er der kun én vej til en renere cykelsport og det er at give alle tidligere ryttere frit lejde til at indrømme deres brug af doping. Lad alle cykelryttere stå frem og fortælle om deres doping, hvordan det var organiseret, hvem i UCI der kendte til doping og hvilke læger der bidrog til festlighederne. Lad os få alle kortene på bordet en gang for alle. Og lad så de tidligere topryttere beholde deres sejre og medaljer, og lad vær med at kræve sponsorpengene tilbage. Giv dem frit lejde til at fortælle hele sandheden om doping i cykelsporten, og lad os komme videre!

En frit lejde aktion skal afholdes af UCI, Pat McQuaid har i 2012 været ude og sige, at han syntes det er en god idé, men at det skal tænkes godt igennem. Jo tak kære Pat, selvfølgelig skal det tænkes godt igennem, det er det du og alle de andre i UCI får jeres løn for. Men hvad med at tænke lidt hurtigere, og kom i gang med en frit lejde aktion. Jo før jo bedre.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)
Frit lejde til dopingsyndere, 9.0 out of 10 based on 1 rating
Søren

One comment on “Frit lejde til dopingsyndere

  1. Svar Erik jul 3, 2013 17:03

    Hej, tanken om frit lejde har været fremme mange gange, og jeg syntes også det kunne være en god ide.

Kommentar