Armstrong interview i Dansk TV 1

Oprah Winfreys markerer sig atter som en af de allerstørste mikrofonholdere i verdenen, når hun stiller op til tv-interview med dopingdømte Lance Armstrong.

Den fallerede cykelrytter har åbenbart et stort behov for at lette sit hjerte og tale ud om alle hans trængsler, siden han har henvendt sig til Oprah.

I Danmark går vi ikke glip af muligheden for at sidder klokken 03:00 om natten og følge dette iscenesatte drama på tv. Både Discovery Channel og TLC viser interviewet ’direkte’ på tv.

Nu kan man sige og gætte meget om motivet til at arrangere dette interview mellem den tidligere cykelkong og den nuværende talkshowdronning, men et er sikkert; de har begge et kæmpe behov for at optræde i medierne og de nyder begge godt af at sætte et stort interview op.

Oprah Winfreys er en super dygtig forretningskvinde, der forstår at tjene gode penge på sit navn og hendes status som kendt, og man skal ikke være et øjeblik i tvivl om, at hun er hoppet med på denne galej for egen vindings skyld.

Hvad Lance Armstrong får ud af at stille op til et tv interview er ikke helt så lige til at regne ud. Han vil givet vis bruge interview til at komme med sin egen version af hele forløbet, og dermed benytte sig af lejligheden til at tale uhindret til cykelverdenen. Om han vil græde ud ved Oprahs skulder og bekende det dopingmisbrug han allerede er dømt for, eller om han vil benytte taletiden til endnu en gang at benægte, er egentlig ikke så spændende. For mig at se er det mere interessant om det bliver en afskedssalut, hvor Lance Armstrong lover alle os cykelinteresserede at vi ikke skal høre mere om ham i fremtiden. Eller om han vil løfte sløret for, hvordan han fortsat vil være i mediernes rampelys og blive ved med at skabe støj omkring vores elskede cykelsport.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg syntes fortidens synder skal blive hvor de er, nemlig i fortiden. Alle ryttere var doppet og jeg gidder ikke høre mere om det. Selvfølgelig skal man også gøre op med fortiden, og cykelverdenen skal lære af sine fejl så de ikke gentages i fremtiden. Men at gøre doppingmisbrug til talkshow-underholdning gavner ikke andre end Lance Armstrong og Oprah Winfrey og de griner begge hele vejen til banken, og tilbage igen.

Interview bliver vist i tv i en række lande, og i Danmark kan du se det på Discovery Channel og TLC fredag den 18. januar klokken 03:00 om natten.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Søren

One comment on “Armstrong interview i Dansk TV

  1. Pingback: Se ti skarpe spørgsmål til Lance Armstrong

Kommentar