Armstrong hiver alle med i faldet

Man skal ikke bruge mange minutter på nettet for at se, at historien om Oprahs interview af Lance er den helt store fisk i havet. Rygtemøllen drejer rundt for fuld damp, og der bliver gættet og lækket i et væk.

Det stærkeste rygte holder vedvarende fast i, at Lance Armstrong vil indrømme sit dopingmisbrug når han toner frem på tv natten mellem torsdag og fredag. I sig selv ikke særlig interessant, da han jo er dømt og har fået frataget sine titler.

Men selvom han er dømt skyldig er festen langt fra slut, for hvem vil han hive med sig i falde? Det bliver interessant at se, om han har tænkt sig at tage kampen op mod de etablerede kræfter i den internationale cykelsportsverden, og om han tidligere arbejdsgivere hos US Postal også får ørene i maskinen.

Lance Armstrong har luftet tanken om, at han gerne vil deltage i triatlon konkurrencer i USA, og så skal han altså lige have ophævet sin livstids karantæne hos det amerikanske antidopingagentur USADA. For at få ophævet karantænen skal Lance Armstrong sætte sig i vidneskranken og bidrage til opklaring af den omfattende dopingsnyd der har været i cykelsporten. I sig selv en betænkelig konstruktion, da han kan få ophævet sin straf ved at vidne mod dem der var med til at dømme ham.

Om det så bliver Hein Verbruggen og Pat McQuaid, den forhenværende og nuværende præsident for UCI der før ørene i maskinen bliver spændende at se. Og det bliver interessant at følge, om USADA har planer om at påtage sig rollen som cykelsportens frelser, ved at anlægge sag mod Hein og Pat.

Også tidligere kollegaer på cykelholdet US Postal, Floyd Landis og Tyler Hamilton, kan blive hevet frem igen-igen i interviewt, som modsvar til deres anklager om Lance Armstrong.

Personligt syntes jeg at der lagt op til en omgang uværdig mudderkastning, hvor en dømt svindler kaster om sig med mere eller mindre sandfærdige beskyldninger. Jo, cykelsporten har behov for en grundig storvask, men den skal ikke bæres frem af Lance Armstrong der er blevet selve symbolet på den systematiske svindel og doping.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Søren

Kommentar