Test af Strava Cycling

Med hovedkontor i San Francisco og et kontor i Hanover kan man godt tillade sig at kalde Strava for et internationalt foretagende. Sproget er engelsk, og både mobil app og hjemmeside har et internationalt design, der virker indbydende og professionelt. På hjemmesiden gøres der meget ud af at fortælle, at Strava er udviklet af sportsfolk til sportsfolk, hvilket for eksempel kommer til udtryk i billederne af alle Stravas ansatte, som uden undtagelse er fotograferet i færd med at udøve en eller anden form for sport.

En række, primært amerikanske, professionel le atleter er medlem af Strava, og det er derfor muligt at konkurrere mod blandt andet Craig Lewis, Nino Schurter og Jarrod Shoemaker. Det lykkedes mig ikke at finde nogle danske cykelryttere, og jeg har derfor svært ved at se hvilken værdi det giver os her i Danmark, men det er bestemt med til at styrke det solide indtryk Strava giver.

For at benytte Strava Cycling skal du enten oprette en profil eller tilknytte din Facebook profil til Strava. Det foregår nemt og smertefrit, og uden at man bliver afkrævet alt for mange personlige oplysninger. I bedste internet 2.0 stil er det muligt at tilføje venner til sin Strava profil, enten ved at invitere dem via e-mail eller via Facebook.

Du kommer hurtigt i gang med Strava Cycling, og selv om der er rigtig mange finesser og smarte detaljer, så handler det i bund og grund i at komme op på cyklen og tracke sin træning. Tracking kan enten foregå via app til Android og iPhone eller via Garmins GPS trackere. I denne test har jeg benyttet mig af Android app’en på min Samsung Galaxy SIII. App’en er gratis og hentes via Google Play eller Apple AppStore.

StravaApp’en er nem og ligetil at benytte, og der går ikke mange sekunder fra du tænder din telefon til du kan gå i gang med din træning. Jeg testede en over en 14 dages periode og brugte den både ved pendling til og fra arbejde og på træningsture.

Jeg kører altid med min telefon i baglommen, og det gav ingen problemer i forhold til GPS’en, jeg oplevede på intet tidspunkt at der var udfald i den tracket rute, og oplysninger om hastighed og stigninger virkede meget troværdier. Segments bliver tracket helt automatisk, og få sekunder efter endt træning kan du se hvordan du har klaret dig på de segments du har kørt. I betalingsudgaven kan du se segments i real time, men som nævnt kører jeg med min telefon i baglommen, og kan dermed ikke følge med på skærmen når jeg cykler.

Vel hjemme fra cykelturen kan du gå ind på www.strava.com og analysere din træningsindsats. Og det er på hjemmesiden at Strava for alvor viser hvor megen funktionalitet der er. Dog kræver en del af funktionaliteten at man opretter et Premium medlemskab der koster $6 om måneden. Men selv uden at betale får du rig lejlighed til at følge med i din træning og jeg stødte ikke umiddelbart på funktionalitet som mangler.

En af de fedeste ting ved Strava er Segments. Et Segment er en kort (eller længere) cykelrute der på en eller anden måde er speciel. Det kan for eksempel være Geels bakke, Munkebjerg eller Danstrup Hegn ruten til mountain bikes. Man kan selv oprette Segments og man kan via et kort søge efter andre Segments i sit lokalområde. Fidusen med Segments er, at når man passerer staten af et Segment sørger Strava selv for at tracke ens tid på det givne Segment, og man kan herefter sammenligne med andre der har cyklet samme Segment. Den hurtigste rytter på et givent Segment bliver udnævnt til King Of the Mountain og der er hård konkurrence, så det er bare med at rykke godt frem i sadlen.

I nogle europæiske og amerikanske storbyer er Segments blevet så stort et hit, at trafiksikkerheden sættes over styr. Folke køre som gale på ruter igennem byerne, og ser stort på lyssignaler, skilte og medtrafikanter. I San Francisco gik det i 2012 så galt, at en Strava Cycling bruger blev dræbt i forsøget på at blive King Of the Mountain. Efterfølgende sagsøgte hans forældre Strava, der helt naturligt afviste anklagerne. For at dæmme op for flere uheld, har Strava oprettet en mulighed for at markere bestemte strækninger som farlige.

En anden fiks ting ved Strava er klubber, hvor man kan oprette en klub eller søge om medlemskab af en klub. Det er rigtig smart hvis man gerne vil være nogle stykker der enten kører meget sammen eller konkurrerer mod hinanden.

Som nævnt indeholder Strava Cycling en række sociale funktioner der gør det lidt sjovere at træne. Først og fremmest kan man give Kudo til sine venners træning. Et Kudo er en form for ’like’ hvor der bliver sendt en email til den ven man giver et Kudo, og det giver altså en rar følelse i kroppen når ens venner på den måde roser en for ens træningsindsats. Der er også en række Achievements man kan opnå i Strava. Der er de føromtalte King Of Mountain men også personlige rekorder (og 2. og 3. pladser) bliver fejret efter endt træning. Igen kan det virke ligegyldigt, men på mig personligt har det en effekt, og det er jo det vigtigste  Det er naturligvis også muligt at sammenligne sin træningsindsats med sine venners, og specielt hvis man er i klub sammen, er dette ganske fornøjeligt.

Konklusion

Strava er et godt og solidt redskab til at forbedre din træningsindsats. Alt virker som det skal, og der er mange muligheder for at følge med i sin personlige træning og dele sorger og glæder med sine venner.

Med en pris på $6 om måneden er den fulde udgave efter min mening for dyr. Godt nok får man nogle flere funktioner, men det løber hurtigt op i rigtig mange penge, såfremt man måned efter måned skal betale hvad der svare til ca. 30 kroner.

Til gengæld er gratisudgaven af Strava helt fri for reklamer, og dækker langt de flestes behov. Og jeg kan derfor give mine varmeste anbefalinger til Strava såfremt du er på udkig efter en cykel tracker til din Smart Phone.

Prøve Strava Cycling på din Android her.

Til dem der også holder af en løbetur i ny og næ, findes der også en Strava Run app.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.5/10 (2 votes cast)
Test af Strava Cycling, 8.5 out of 10 based on 2 ratings
Søren

Kommentar