Test af latex cykelslanger

Det er vel 5 -6 år siden at de første latex cykelslanger kom på markedet i DK. Og siden har det været et hot emne i cykelkredse og alle har en mening om latex slanger er den høj pris værd eller ej i forhold til butyl slangerne.

For at kunne deltage i denne lidt nørdet debat satte jeg mig derfor for at teste latex slanger på min egen cykel. Den er monteret med GP4000 dæk og jeg valgte latex slanger fra Michelin.

Allerede da jeg pakker slangerne ud af æsken opdager jeg den første forandring. Michelin anbefaler at man benytter talkum når latex slangerne påsættes og da jeg ikke lige havde talkum stående på hylden forsøgte jeg mig uden. Det gik også ganske fint og smertefrit og der var ikke nogen forskel på latex og butyl.

Med et dæktryk på 8 bar begav jeg mig ud på landevejen for at mærke forskellen. Fortalerne for latex slanger lover lavere rullemodstand, bedre komfort og færre punkteringer. Det er jo hele tre ting på en gang og sød musik i alle cyklisters øre.

Og komforten er bedre med latexslanger. Allerede efter de første kilometer kunne jeg mærke hvordan dækket føltes blødere og absorberede bump og huler bedre end butyl slanger. Det føltes faktisk som om jeg kørte med et meget lavere dæktryk end det jeg faktisk kørte med.

Den lavere rullemodstand havde jeg derimod svært ved at få øje på. Jeg syntes hverken det gik hurtigere eller at trådet var lettere end det plejer at være. Efterfølgende har jeg læst en test hvor en gut går mere videnskabeligt til værks, og han konstatere at en latexslange giver en hastighedsforøgelse på 0,7% ved 50 kilometer i timen. Nuvel, jeg er ikke prof men blot en glad amatør, så for mig giver en latex slange ikke lavere rullemodstand.

Og så er der punkteringerne. Er det ikke bare møg irriterende og hvor ville jeg gerne have, at en eller anden klog mand opfandt den punkterfrie slange. Latex slangen er ikke punkterfri, det har jeg konstateret på egen krop. Om man punktere mindre med en latex slange end normalt har jeg ikke nok data til at kunne sige med sikkerhed. Efter 2 måneders brug hen over sommeren, har jeg haft denne ene punktering og det er meget normalt for årstiden.

Latex slanger er omkring dobbelt så dyre som klassiske butyl slanger, og det kan altså godt blive til en del penge hen over et helt cykelår. Uden at jeg fører statistik over det, så vil jeg gætte på, at jeg punktere omkring 10 gange på et år, og så kan det jo også blive til en slags penge.

Den største ulempe ved latex slanger er dog, at de taber luften langt hurtigere end butyl slanger. Det lyder mærkeligt, men latex er ikke lufttæt og derfor står dækken og taber pusten. Faktisk oplevede jeg at latex slangerne har et mærkant dæktryksfald på bare to døgn. Og man er derfor nød til at pumpe cyklen hver gang man skal ud og køre.

Min personlige konklusion er, at jeg ikke syntes at latex slangerne er de ekstra penge værd. Den forbedret komfort bliver ødelagt af det konstante lufttab, og i forhold til punkteringer kunne jeg ikke konstatere nogen forbedring/forringelse.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.5/10 (6 votes cast)
Test af latex cykelslanger, 6.5 out of 10 based on 6 ratings
Søren

Kommentar