Oversigt over cykeltyper 1

CykelHvem der egentligt opfandt cyklen er uvidst. I 1817 opfandt Karl von Drais sparkecyklen og det anses som et væsentligt skridt i retningen af den cykel vi kender i dag. Cyklen har udviklet sig meget siden da. Der er kommet kædetræk og pedaler på cyklen, ligesom gear, bremser og stel er under stadig udvikling og forbedring.

Der findes mange forskellige cykeltyper på markedet i dag, og de enkelte producenter slynger om sig med begreber som citybikes, mountain bike og skovcykler. For de fleste cykeltypers vedkommende, er den første forskel, at de findes som både dame- og herremodel.

Citybiken

Den almindelige hverdagscykel har haft mange navne gennem tiden; clubcyklen, sportscyklen, ATB’en og citybiken. Sidst nævnte er mest brugt for tiden, men det vil helt sikkert ændre sig. De findes i et hav af udstyrsvarianter og med både udvendige- og indvendige gear. Fælles for citybikes er, at de er bygget til at blive brugt i hverdagen, og er udstyret med skærme og bagagebærer.

Skovcyklen

En nær slægtning til citybiken, men i en noget enklere udgave. Skovcyklen er en etgearscykel med kun det allermest basale udstyr. Den er ligesom citybiken velegnet til hverdagsbrug, men kan også benyttes til sport og fitness.

Hollændercyklen

En typisk udlejningscykel med et tungt stel, indvendige gear og lukket kædekasse. Hollændercyklen kan fragte ind rundt i sommerhusområderne, i skoven og i byen, i et roligt og afslappet tempo.

Bedstemorcyklen

Dette er en tung klassisk cykel, med brede skærme, frakkeskånere og en meget oprejst siddestilling. Farven er oftest sort eller mørkegrøn, og takket være den meget høje vægt, er dens anvendelse meget begrænset.

Racercyklen

Racercyklen er bygget til at køre hurtigt og langt. Stel (ramme), gear og bremser er bygget i så lette materiale som pengepungen tillader, og dækken er smalle og hårdpumpet. Kørestillingen er foroverbøjet for at opnå lav vindmodstand og styret er det klassiske gedebukkestyr.

Triathloncyklen

Minder i sin konstruktion meget om racercyklen. Den største forskel er, at der er monteret bøjler på styret, som man kan hvile armene på.

Banecyklen

En meget skrabet udgave af racercyklen, uden gear og bremser. Vægt er alt på banecyklen og den anvendelse uden for en lukket bane er både ulovligt og utilrådeligt.

Mountainbike (MTB)

Cyklen er bygget til ekstrem kørsel i skov og bjerge. Den er konstrueret med meget brede dæk, udvendige gear specielt fremstillet til hård brug, et solidt stel og god affjedring. Cyklen blev i 1980’erne en form for stilikon og blev brugt i byerne på grund af dens rå udseende. På grund af den lave gearing og tunge opbygning, er mountainbiken ikke velegnet til fitness, selv om mange forsøger sig.

BMX-cyklen

Den lille BMX-cykel bliver mest brugt til baneløb, kørsel på rampe og til at udføre stunts med. Den har små hjul og et lille stel, og udover sin aktive rolle i fimen E.T., har den levet en meget usynlig tilværelse.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Søren

One comment on “Oversigt over cykeltyper

  1. Pingback: Cykeldæk - Find det rigtige cykeldæk her

Kommentar