Cykelcomputerens ABC 2

Cykelcomputer
Som barn satte jeg papstykker på egerne på min cykel. Det gav en fed larm og gav mig følelsen af at køre motorcykel. Desværre fik naboens knægt monteret et rigtigt speedometer på sin cykel, og mine drømme faldt til jorden med et hult drøn, for hvad var et par simple papstykker mod et ægte speedometer. Med speedometeret kunne han se hvor hurtigt han cyklede, og der gik hurtigt sport i at se hvem der kunne cykle hurtigst.

Og det er netop selve essensen ved cykelcomputeren. At følge med i, hvor hurtigt man cykler og dermed motivere til at cykle endnu hurtigere. Der er sket meget med cykelcomputerne siden jeg var barn, Og nu kan man ikke bare følge med i hastighed, afstand, puls og kadence, man kan også få cykelcomputere med indbygget satellitnavigation.

Der findes grundlæggende 4 typer af cykelcomputere; trådet cykelcomputere, trådløse cykelcomputere, integreret cykelcomputere og GPS baseret cykelcomputere.

Trådede cykelcomputer

Den trådede computer fungerer ved, at der monteres en magnet på et af forhjulets eger og en sensor på forgaflen. Signalet sendes via et kabel op til cykelcomputeren, der er monteret på styret.

De trådede cykelcomputere er de billigste på markedet, og indeholder typisk færrest funktioner. De er driftsikre og gør det de skal, hverken mere eller mindre.

De fleste motionister bør egentligt stoppe her, og spare de penge en dyrere cykelcomputer koster.

Ufordelen ved den trådede cykelcomputer er den ledning der forbinder sensoren med selve computeren. Den kan være lidt vanskelig at montere, og hurtigt blive kludret ind i bremse- og gearkabler.

Trådløs cykelcomputer

Den trådløse computer fungere strot set på samme måde som den trådede computer. Eneste forskel er, at i stedet for en ledning mellem sensor og computer, bliver der sendt et elektronisk signal. På specielt ældre cykelcomputere kan det give udfordringer i forhold til at cykle i grupper, hvor flere har den samme cykelcomputer. Signalerne kan nemlig godt blive forvirret, og dermed sende forkert information til computeren, som så i gen viser nogle forkerte målinger. Dette er dog et problem producenterne har adresseret, og på nyere computere forekommer det ikke mere.

Udover at den er trådløs er de fleste cykelcomputere i denne kategori også udstyret med mere avanceret funktioner.

Integreret cykelcomputer

Integreret cykelcomputerBåde Shimano og Campagnolo har udviklet integreret cykelcomputere der passer til visse af deres komponentgrupper. De integreret cykelcomputere betjenes ved hjælp af knapper der er indbygget i bremsegrebene. På den måde skal man ikke flytte hænderne fra styret når man skal betjene cykelcomputeren. En anden, og større, fordel ved den integreret cykelcomputer er, at den viser hvilket gear man kører i.

Monteringen af den integreret cykelcomputer kan godt være lidt bøvlet, og er derfor en oplagt opgave for din lokale cykelsmed.

GPS baseret cykelcomputerGPS cykelcomputer

Seneste skud på stammen inden for cykelcomputere er de GPS baseret. Modsat de øvrige computere er der ingen sensor installeret på cyklen. Computeren får sit signal fra satellitter, og beregner selv fart og distance. De større modeller har også indbygget satellitnavigation, hvor der bliver vist et kort på cykelcomputeren, så man kan følge med i, hvor i verdenen man befinder sig.

Er du til gadgets og smart features skal du naturligvis have en GPS cykelcomputer på din cykel, men dor de fleste er den GPS baseret cykelcomputer ren lir. De koster op til 10 gange så meget som de basale computere, og giver stort set de samme informationer.

Der hvor GPS signalet kan være en kæmpe fordel er, hvis du skal på cykelferie, eller godt kan lide at udforske nye cykelruter. Med GPS’en kender du altid din position, og har du en af de modeller med indbygget navigation, kan cykelcomputeren hjælpe dig med at finde hjem igen.

Pulsmåler

Flere cykelcomputere har indbygget pulsmåler, og det fungere rigtig godt. Du spænder et bælte om brystet og via et trådløst signal sender det den puls til computeren, som så kan vise pulsen i displayet. På den måde kan du hele tiden følge med i, hvad din puls er, og du kan dermed optimere din træning.

Læs mere om pulstræning.

Selvom du allerede har et pulsur, bør du overveje at anskaffe dig en cykelcomputer med indbygget pulsmåler. Det er besværligt at holde øje med sin puls, når uret er spændt om håndledet, og har du cykeltrøje eller armvarmere udover uret, kan det være direkte farligt.

Kadencemåler

En noget mere speciel funktion er kadencemåleren. Den fungerer typisk ved, at der monteres en magnet og en sensor nede ved kranken. Herefter sender den signal til cykelcomputeren om, med hvor mange omdrejninger i minuttet, du tramper i pedalerne.

Personligt har jeg ikke set lyset med kadencemåleren. Efter et par ugers træning pillede jeg den af min cykel, for den gav ikke mening i forhold til min træning. Man skal ikke have cyklet i særlig lang tid, før man har en god fornemmelse af, hvad ens favorit kadence er. Så at få den målt helt nøjagtigt af en cykelcomputer virker overflødigt på mig.

Energimåler

Energimåler cykelcomputerEn særlig afart af af cykelcomputere kan måle ens aktuelle energiforbrug. Altså hvor megen energi (watt) du lægger i pedalerne. De monteres enten som en sensor der måler kædens vibrationer, eller installeres som et særligt kranksæt.

Energimålere er rigtig dyre og helt og aldeles overflødige for almindelige motionister. De kan brugs til forskellige former for tests, men der er ikke grund til at bruge de mange penge de koster.

Enkelte cykelcomputere med kadence- og pulsmålere beregner watt forbruget, men da det er beregnet værdier giver de ikke megen mening.

Overførelse til pc

En sidste ting du kan overveje når du skal anskaffe dig en cykelcomputer er, om du har behov for at følge med i din træning på computeren.

Sigma cykelcomputer softwareBlandt topmodellerne findes der muligheder for at overføre sine data fra cykelcomputeren til pc’en, hvor du via medfølgende software kan nærstudere din træningsindsats. Specielt hvis du benytter pulsmåler giver dette ganske god mening.

Har du en cykelcomputer med GPS, er der oftest mulighed for at overføre den rute du har kørt, for at kunne se den på Google Maps.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Cykelcomputerens ABC, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Søren

2 thoughts on “Cykelcomputerens ABC

  1. Svar Janus aug 9, 2011 14:52

    Alt for mange bruger alt for mange penge på cykelcomputere. En simpel billig model er alt rigeligt for de fleste cykelister. Eneste eksrtra man kan overveje, er en cykelcomputer med pulsmåler da det kan være en meget nyttig ting.

  2. Svar Simon maj 6, 2014 14:24

    Som forlængelse af artiklen kan jeg anbefale at læse dette indlæg: Cykelskolen.

    Indlægget drejer sig bl.a. om nogle af de samme ting som denne artikel, men det er også muligt at læse mere om, hvordan man vælger den helt rigtige computer/GPS.

Kommenter Simon Fortryd svar