Cykelbanditten

For lidt over 4 år siden åbnede en ny cykelbutik i Sølvgade i København. En cykelbutik der ville noget andet end alle de andre i cykellandet Danmark. Grundlæggerne af den nye cykelbutik var de to brødre Daniel og Jacob Guldager, der ønskede at skabe en utraditionel cykelbutik som giver kunderne en anderledes oplevelse af hvad en cykelhandler kan og vil. De to brødre ville udfordre den etablerede cykelbranche ved at tilbyde nye udgaver af de klassiske cykeltyper.

Cykelbanditterne skriver på deres hjemmeside

”Vi vil gerne være med til at ændre folks oplevelse af at købe en cykel, ikke kun i Danmark, men rundt i hele verden.”

Og et hurtigt kig indenfor i en af de lyseblå butikker bekræfter hurtigt, at her er tale om en anderledes butik. Masser af farver og frækt designet cykler og et interiører der mere minder om et designerkøkken end en cykelhandler.

Udvalget af cykeltøj og tilbehør er også noget ud over det sædvanlige. Man skal lede længe for at finde et par ganske almindelige sorte cykelshorts, til gengæld er der masser af street wear, caps og sneakers, så den mere traditionelle cykellist får nok svært ved at udvide garderoben hos Cykelbanditten. Og så er der masser af sjov lir til børnecyklen, ligesom de voksne børn også kan pimpe deres cykel efter alle kunstens regler.

Den første cykelbutik i Sølvgade er nu blevet til en cykelkæde med internationale ambitioner og de 6 butikker i København er blevet udvidet med en butik i Århus. Måske ikke så internationalt endnu, men butikken i Århus er første forsøg på at bevæge sig uden for Københavns trykke rammer og er dermed prøvekaninen for åbning af cykelbutikker i udlandet.

Og de to brødre lader sig ikke begrænse af janteloven når de formidler deres drømme om at udvide i udlandet. Bror Jacob siger “Vi er slet ikke i tvivl om, at der er et marked uden for Danmarks grænser. Nogle gange handler det bare om at fortælle folk, hvad det er, de mangler”.

Foruden deres test af at drive en cykelbutik på afstand i Århus, så har de to iværksættere også åbnet en webshop i Sverige for at aflure potentialet på den anden side af Øresund.

Når det kommer til fysiske butikker, så tvivler brødrene på, at Sverige er klar til en Cykelbandit, og kigger i stedet med Holland og Tyskland som har et mere åbent forhold til deres cykler. Deres mål er da også at åbne butikker i de to lande inden for de næste 3 år.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.5/10 (2 votes cast)
Cykelbanditten, 5.5 out of 10 based on 2 ratings
Søren

Kommentar