Vask af cykeltøj

Så er det blevet tid til at par husmoder tips her på Cykel Fitness. I denne omgang kommer det til at handle om vask af cykeltøj, som for alle motionister er en tilbagevendende ’fornøjelse’.

Cykeltøj bliver meget hurtigt meget beskidt, og det er vigtigt at vaske ofte for at skidtet ikke gror fast. Omvendt vil gentagende vask slide rigtig meget på tøjet, så det er vigtigt at gøre det med omtanke. I denne artikel kommer der en række bud på, hvordan du holder dit cykeltøj rent og brugbart.

Når du vasker dit cykeltøj skal du naturligvis altid følge vaskeanvisningen men for at undgå for meget slid på tøjet er der fem ting du bør følge:

  • Vask ved 30 grader
  • Vask med vrangen ud
  • Brug højest 800 omdrejninger på centrifugen
  • Tør ikke tøjet i tørretumbler
  • lad tøjet tørre på tørresnoren.

Vask cykeltøj i Rodalon

Efter mange timer på cyklen kan ens cykeltøj godt komme til at lugte endog rigtig meget af sved. Og her kan det være en rigtig god ide at lægge cykeltøjet i blød i Rodalon.

Rodalon dræber svampe og bakterier og vigtigst af alt, så bleger Rodalon ikke tøjet. Rodalon er samtidig luftfri og organisk nedbrydeligt.

Når du bruger Rodalon, skal du lægge dit tøj i blød i en balje med Rodalon og lunkent vand. Lad cykeltøjet stå i ca. 30 minutter. Herefter kan du vaske tøjet som normalt.

Den genstridige plet

Det hænder at ens cykeltøj får en plet som bare ikke vil forsvinde ved almindelig vask. Her kan du forsøge med et godt gammelt husmoder råd, som både virker på cykeltøj og alt muligt andet tøj.

Put rigeligt med opvaskemiddel på pletten og gnid det godt ind i stoffet. Sørg for at benytte en opvaskemiddel med farvestof, da du bare risikere at pletten bliver endnu større. Læg cykeltøjet i en plasticpose og pres al luften ud af posen. Bind en stram knude på plastikposen og lad cykeltøjet ligge i dette lufttætte opvaskemiddel bad i 24 timer. Tag tøjet ud af posen og vask det som normalt.

Forhåbentlig er dit cykeltøj dejlig rent og klar til flere kilometer på cyklen.

Rigtig god fornøjelse

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Søren

Kommentar