Hold knæene varme med knæbukser 1

Mange rynker på næsen af knæbukser, få bruger dem i deres daglige træning. Men det er både synd og skam, for knæbukser er et rigtig godt alternativ til de kort cykelshorts, specielt i det danske klima.

Starter du din cykeltur tidligt om morgenen, har du sikkert tit stået i dilemmaet om du skulle vælge de lange eller de korte cykelbukser. Mange vælger i den situation at kombinere de korte cykelbukser med løse benvarmere. Det er også en ganske fin løsning, men det betyder at du skal bøvle med de løse ben, og have dem liggende i din ryglomme når temperaturerne begynder at stige ud på formiddagen.

I Danmark byder både forår og efterår på rigtig kolde morgener, og her er knæbukserne en rigtig god løsning. Som navnet antyder, dækker knæbukserne dine knæ, og er derfor med til at holde de vigtige knæled varme. Den store fordel ved knæbukserne er, at dine lægge ikke er dækket og du derfor fortsat har fornemmelsen af at cykle med bare ben.

Hvorfor der er mange danske cykelryttere der fravælger knæ cykelbukserne skyldes nok, at de fleste er meget konservative når de vælger cykeltøj. Nogen syntes måske at det ser lidt fjollet ud med knickers, og nogen har måske bare svært ved at prøve noget nyt.

Der findes ikke så mange knæ cykelbukser på markedet, men vi har kigget os lidt omkring og plukket nogle stykker ud, som er værd at se nærmere på.

Vi starter med de dyreste.

Sugoi RS Bib Knæbukser

Sugoi knæbukserSugios knæbukser er udstyret med seler, og er sammensat af hele 10 paneler. Deres pasform er fantastisk, de sidder hvor de skal, og bliver siddende under hele træningspasset. Knæ cykelbukserne er bløde og behagelige at cykle i, og for at os med lidt mave også kan passe bukserne er de udstyret med en lille lynlås.

Sugoi har valgt at montere deres Knæ cykelbukser med siddepolstret Formula FX. Det er slet og ret et genialt indlæg, der opbygget på samme måde som mange sadler er. Til en vejledende udsalgs pris på 749.- får du et par rigtig gode knæbukser som kan holde dine knæ varme og din bag glad.

Giordana Solid Bibknickers

Giordana laver rigtig meget godt cykeltøj og de formår at holde priserne på et fornuftigt leje. Deres knickers er ingen undtagelse, og de er et par rigtig gode hverdags cykelbukser. Syningerne virker markante, men de giver ikke nogle problemer når først man har sat sig op i sadlen. Til gengæld er selve siddeindlægget ikke så gennemført som på Sugois knæbukser.

Et par gode knickers til en pris på 499.-

Unisex knickers

Hos cykelpartner.dk kan du købe et par simple cykel knæbukser uden seler. Vi har ikke selv prøvet dem, men til en pris på 319.- kan alle være med. De er lavet i Lyra og siddeindlægget er af typen Coolmax. Meget mere er det vist ikke at sige om disse knickers.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Søren

One comment on “Hold knæene varme med knæbukser

  1. Svar Janus aug 9, 2011 13:06

    Jeg har cyklet i mange år, og aldrig brudt mig om knæbukser. De sidder alt for stramt over knæet og hindre mine ben i at bevæge sig frit. Så hellere benvarmere når der er behov, og ellers almindelige cykelshorts.

Kommentar